Rosh Hashanah – det jødiske nytår

I forgårs og i går fejrede jøderne det nye år, år 5775. Rosh Hashanah betyder “årets hoved”, nytår.

Billede stjået fra Emmas blog: http://emmapaatur.wordpress.com/

Det fejrede vi også i stor stil med Den Danske Kirke! Vi holdt et Rosh Hashanah rituelt måltid som flere jøder gør, men i et kristent perspektiv. Et eksempel på hvordan dette gøres kan ses her: http://www.hebrew4christians.com/Blessings/Holiday_Blessings/Rosh_Hashanah_Blessing/rosh_hashanah_blessing.html

 

Rosh Hashanah er egentlig den hornblæsningsfest, som der tales om i 3. Mos 23,24-25. Brugen af horn stammer tilbage fra ofringen af Isak, hvor Abraham i stedet får besked på at ofre en vædder, hvis horn sætter sig fast i krattet. Desuden står det nævnt flere steder i Det Gamle Testamente, hvordan der er blevet blæst i et sådant instrument ved nymånedage til ihukommelse af Gud og i håbet om Messias’ komme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ifølge rabbinsk tradition er Rosh Hashanah dagen, hvor Gud gør status – den dag hvor han åbner Livets Bog og skriver de retfærdige op i den og sletter de onde fra den. I næste weekend fejrer jøderne så Yom Kippur – den store forsoningsdag. Og i disse dage op til har de tid til at rette op på deres ugerninger i det forgangne år og bede om tilgivelse. På Yom Kippur er det for sent – her bliver Livets Bog beseglet.

Interessant er det, at det i Det Nye Testamente står klart, at når Jesus kommer igen, vil basunen lyde fra himlen. Det originale hebraiske ord, som på græsk bliver oversat til basun, er i virkeligheden hornet. Hornblæsningen er altså en forløber for den endelige dommedag, hvor hornet skal lyde fra himlen. Og så er det med at være klar! I Joh Åb 4,1 står der endda, at Guds stemme lyder som lyden fra netop dette instrument. Hornblæsningen bliver dermed et symbol på Guds stemme, som lyder til os – Gud prøver på at få vores opmærksomhed!

David viser sine evner på horn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var min opgave til vores nytårsfest at holde oplæg omkring denne jødiske fest. Og jeg sluttede af med følgende ord:

“Som ikke-jøder, som kristne i tro på Jesus som den jødiske Messias skal vi heldigvis ikke frygte for vores frelse. Jesus, han har ordnet det for os. Han har taget straffen for al vores synd, og derfor er vi allerede skrevet ind i Livets Bog. En enorm befrielse! Jesus er på den måde en opfyldelse af denne fest fra den gamle pagt.”