Category Archives: Uncategorized

Tæt på antisemitisme og Holocaust

  • Richard Oestermann

I forgårs var jeg på besøg hos den dansk-jødiske journalist Richard Oestermann. En ældre herre på 88 år som er alvorligt syg, men som alligevel insisterer på fortsat at udgive en række artikler hver uge om nyt fra det hellige land. Det var da også i den anledning, at jeg var kommet, sammen med den danske volontør Emma, som hjælper med at nedskrive og oversætte hans artikler.

Ved præsentationen i Kbh af Richards nyeste bog "Mig og Mellemøsten" - http://udfordringen.dk/2014/09/brug-fakta-reportager-fra-israel/
Ved præsentationen i Kbh af Richards nyeste bog “Mig og Mellemøsten” – http://udfordringen.dk/2014/09/brug-fakta-reportager-fra-israel/

 

 

 

Ved dette besøg blev jeg dog ikke blot klogere på verden, som den tager sig ud for en (dansk) journalist (i Mellemøsten), men jeg fik også endnu et indblik i hvordan antisemitismen i Danmark før og under 2. verdenskrig har sat sig spor i en dansk jøde. Richard og hans familie var blandt de danske jøder, som lykkedes i at flygte til Sverige inden jødeaktionen i 1943, men langt fra alle var ligeså “heldige” som ham.

  • Robert Fischermann

Det er nu mere end 3 måneder siden, at en anden ældre jødisk herre, Robert Fischermann, var inviteret til at komme til præstelejligheden i French Hill – alligevel føles det næsten som i går, at jeg sad overfor ham og lyttede til hans forfærdelige minder fra 1½ år i kz-lejr under 2. verdenskrig. I mere end 60 år har han ikke villet tale om det, for som han siger: “At skrive erindringer om det og tale om det, er som at opleve det hele igen.

Robert Fischermann - http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/2014-05-12/%E2%80%9Dmin-tro-d%C3%B8de-i-kz-lejren%E2%80%9D
Robert Fischermann – http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/2014-05-12/%E2%80%9Dmin-tro-d%C3%B8de-i-kz-lejren%E2%80%9D

Robert blev født i København i 1928 af forældre indvandret til Danmark fra Letland. I 1943 er Robert 15 år. Som jødisk familie er de blevet advaret forud for aktionen mod jøder i oktober 1943  og søger derfor tilflugt hos en kristen familie, men da den yngste søster lider af epilepsi og får anfald, må familien tage tilbage til deres hjem og tilkalde læge. De har hørt fra familie i Norge, at tyskerne har hentet jødiske fædre og ældre børn; derfor er Roberts far og to ældre søskende taget afsted på flugt, inden tyskerne banker på familiens dør kl. 05 om morgenen d. 2. oktober.

Til deres store overraskelse får de (moderen, Robert og 3 yngre søskende) dog  besked på at samle de mest nødvendige ejendele sammen og følge med tyskerne. De bliver sendt med en kreaturvogn tætpakket med mennesker til koncentrationslejren, Theresienstadt – en tur på 3½ døgn. Men efter ankomsten bliver det endnu værre.

Man kan vænne sig til meget, men man kan ikke vænne sig til sult!” Mange dør af sult i kz-lejren og nøgne lig bliver transporteret væk til afbrænding af de åbne veje. Robert og hans yngre bror får som arbejde at hjælpe andre fanger, når de skal østpå, dvs. til kz-lejre med gaskamre. Og konstant må de leve med frygten om selv at blive sendt afsted.

Efter mange måneder bliver Robert, broderen og moderen sat til at bygge et hus, deres eget gaskammer, men inden det bliver bygget færdigt, bliver de bedt om at møde op og forlade lejren for en særlig rejse, de er udvalgt til. “Hvad er det for en rejse? Hvad skal der ske med os?” Denne rejser viser sig imidlertid at være deres redning – en rejse med svensk Røde Kors’ busser op gennem det sønderbombede Tyskland. En rejse som ikke er helt ufarlig, da der er bombefly i luften, som de må køre i dækning for.

D. 17. april ankommer de til den danske grænse. “Vi følte, at nu var vi blevet frelst. Danskere stod med flag og bød os velkommen hjem. Jeg glemmer det aldrig!

Men.. at vende tilbage til Danmark er ikke bare fryd og gammen. Med bævende stemme fortæller Robert om, hvordan de bliver konfronteret med sandheden om den ældste broder og faderens druknedød i forsøget på at flygte til Sverige for 1½ år siden. Storesøsteren havde løjet for dem i et brev sendt til dem, mens de var i kz-lejren.

Årene efter krigen er forfærdelige.Alt hvad der tidligere var sket blegnede! Hver eneste dag i et halvt år græd min mor. Jeg måtte være i min fars sted, som den nu ældste søn. Min mor forsøgte at begå selvmord to gange – med gas; jeg lykkedes i at forhindre det.” Den epilepsi-ramte lillesøster er desuden alvorlig syg efter ikke at have fået medicin i kz-lejren; hun tager en overdosis på hospitalet og dør inden sin 20 års fødselsdag. “Jeg bebrejder stadig mig selv for ikke at have taget mig godt nok af hende.

Hvordan kunne det ske?… Hvorfor blev så ufattelig mange mennesker, ikke mindst uskyldige børn slået ihjel, kun af den årsag at de var jøder?” 

Jeg sidder tilbage med en stor klump i halsen og tårer i øjnene, mens jeg sidder overfor denne mand, som har oplevet så meget smerte, set så meget frygteligt ske og som fortæller, at han stadig, så mange år efter, plages af mareridt.

Men hvad har verden lært af 2. verdenskrig? Antisemitismen stoppede desværre ikke efter 2. verdenskrig. Roberts barnebarn er også tilstede denne formiddag. Hun har tidligere boet i Danmark og tager tilbage hver sommer, men denne sommer (2014) var forfærdelig for hende. “Jeg følte virkelig, at jeg oplevede en lille smule af hvad min bedstefar har været igennem.” Mediernes dækning af begivenhederne ved Gaza og de efterfølgende debatter og kommentarer gjorde, at hun oplevede en stor modstand mod hende som jøde. “Jeg kan godt lide at være i Danmark, men jeg kunne ikke forestille mig at lade mine børn vokse op dér. Israel er det bedste sted at være som jøde!” – Hvorfor kan vi ikke bare tro på hvad vi vil og mene hvad vi vil? Hvorfor skal vi hele tiden være i krig mod hinanden? – Jeg forstår det ikke.”

“Du skal leve – jeg elsker dig!”

Dette skete i august 2006, i den anden krig mod Libanon:

“Jeg blev kaldt tilbage til militæret og blev sendt til  Libanon, til krigen. En bombe skjult i sand eksploderede og dræbte et par soldater og næsten også mig. En helikopter kom hurtigt og fløj mig til hospitalet, hvor jeg var i koma. Her fik jeg en vision af Jesus på korset, som fortalte mig, at jeg skulle leve, og at han elsker mig. Da jeg vågnede op, var jeg blind. Lægerne lavede en hornhinde transplantation på det ene øje, så jeg nu kan se 50%. Efter 3 måneder kunne jeg forlade hospitalet og jeg spekulerede over min vision. Lægerne grinede af mig, da jeg fortalte dem om det, for de sagde, at det ikke kan lade sig gøre at få en vision, mens man er i koma… En dag tog jeg i et shoppingcenter, hvor der stod en gruppe af missionærer fra Skandinavien. En pige havde en t-shirt på, hvor der stod: Jesus elsker dig, og da blev jeg mindet om min vision. Jeg fortalte hende om det, og hun tog mig med hen til hendes præst. Jeg har i dag taget imod Kristus og er døbt.”

Med disse ord fra min jødiske ven vil jeg gerne ønske dig en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår!

Jesus var og er ikke blot et hvilket som helst menneske, hvis fødselsdag jeg årligt deltager i fejringen af. Han er Gud selv, der lod sig føde som en af os, for at frelse os ved at lade sig korsfæste for vores skyld og opstå igen, så vi kan leve. – Det er for mig den største gave!

DSC03906

Chanukah

I netop disse dage oplever jeg, hvordan Chanukah fejres i Jerusalem.

Chanukah betyder på hebraisk “indvielse”, og det er en lysfest, der altid ligger her om vinteren. Den er ikke omtalt i Torahen, men hører til jødernes historiske mindedage.

Fest på den 5. dag af Chanukah ved Mamilla (den nyeste butiksgade i byen)
Fest på den 5. dag af Chanukah ved Mamilla (den nyeste butiksgade i byen)

I otte dage tændes hver aften et lys i en særlig lysestage. Denne Chanukiah (lysestagen) skal have plads til otte lys og et ekstra lys til at tænde de andre med. Det ekstra lys kaldes shamash, tjener-lyset.

Ved denne lystænding mindes man hvordan det jødiske tempel i Jerusalem i 164 f.Kr. blev renset og genindviet efter at have været vanhelliget af den græske besættelsesmagt. At festen varer otte dage skyldes det mirakel, at olien, som skulle bruges til templets lysestage under genindvielsen, normalt kun kunne række til en dag, men alligevel rakte i otte dage.

Jøder skriver deres bønner ned ved Grædemuren, i baggrunden ses Chanukiahen
Jøder skriver deres bønner ned ved Grædemuren under Chanukah

 

 

 

 

 

 

 

Udover at mindes templets genindvielse fejrer man også befrielsen fra grækerne, en mørk periode i den jødiske historie.

Chanukah fejres også af mange messianske jøder, som under lystændingen tænker på Jesus, som jo kalder sig selv for verdens lys. Lysfesten minder dem altså om, at Jesus er den endelige befrier, -befrieren fra hele den, til tider, mørke verden, vi endnu lever i.

Vi tænder lys i King of Kings
Vi tænder lys torsdag aften  i King of Kings
Pakkeleg
Pakkeleg
DSC03837
Peggy og jeg

 

 

 

 

 

 

 

 

I torsdags fejrede vi både Chanuka og jul i King of Kings.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og i går til gudstjenesten i King of Kings blev Jesus i den grad fejret med et besøg fra USA af Eddie James og unge tidligere stofmisbrugere, alkoholikere osv. fra den organisation, som han har startet. De formåede virkelig at skabe en fest for Jesus med deres sang, dans og passion. En hel fantastisk oplevelse!

Eddie James m.fl.
Eddie James m.fl.

 

 

 

 

 

Lyt til deres afsluttende bøn til Gud her:

 

Besøg fra England

I ugen der er gået har jeg haft fornøjelsen af at være i disse to herlige venners selskab.

DSC03515

 

Jeg mødte Christina og Warren i en kampagne med Jews for Jesus for 2 år siden i London, sidste år kom de på besøg hos mig i Danmark og nu har de så lige været på besøg hos mig her i Jerusalem.

DSC03506DSC03514a

 

Spor af jul
Spor af jul

DSC03513

Vi fik i ugens løb besøgt både Tel Aviv og Haifa. I Tel Aviv tog vi bl.a. med til et morgenmøde med Jews for Jesus, fik set deres forskellige bygninger i byen og tog på gaden med en af medarbejderne for at dele flyers ud om Yeshua (Jesus) og for at snakke med interesserede. Det var fantastisk at få lov til at sprede ordet om Jesus til forbipasserende! Warren har en særlig evne til at dele evangeliet med folk, og det, at han er messiansk jøde, gør, at flere stopper op og undrer sig. Christina kan hebraisk, og hun fik også nogle gode samtaler med folk om den jødiske Messias, Yeshua. Fantastisk at være vidne til!

DSC03571
I Jews for Jesus t-shirts

DSC03564

 

 

 

 

 

 

 

I Haifa mødtes vi med en af Christinas israelske venner, som tog os med på rundtur i byen i bil (meget komfortabelt) og tilbragte aftenen sammen med os, hvor han introducerede os for byens musikmiljø. DSC03575

DSC03587
Bahai-templet

DSC03608

DSC03627

Live yemensk punk/funk/jazz
Live yemensk punk/funk/jazz
Arabisk live-musik
Arabisk live-musik

DSC03645

Tusind tak for besøget, Christina og Warren! 🙂

Farvel til missionspiloterne

For en uge siden sagde vi farvel til de 4 missionspiloter. Vi havde en rigtig dejlig dag, hvor vi sluttede aftenen af med lovsang og bøn.

DSC03525

Hvis du vil læse mere om alle deres oplevelser i de 3 måneder, de har været i landet, så tag et kig på deres blog her (det kan klart anbefales!): http://piloterpaaproeve.wordpress.com/

December, december

Det er blevet december, eller det har det egentlig været længe.. Det føles dog ikke helt, som det plejer, når man stadig ind imellem kan sidde og arbejde i solen på terassen. Men det er blevet koldere og de varme sokker og handskerne er fundet frem.

DSC03500 DSC03501

For to uger siden var vi en del af julemarkedet i den tyske kirke, Redeemer Church, hvor vi afholder vores danske gudstjenester. Vi havde vores egen bod, og aftenen forinden forberedte vi os til dette og julehyggede i præstelejligheden.

DSC03476DSC03479DSC03478DSC03481

Til selve julemarkedet fik vi solgt en masse danske varer, som flere danske besøgende har haft med ned til os. Der var mange, som kom forbi for at købe kirsebærsovs, remoulade, marcipan, Haribo og andre ting, som ikke er så nemt at finde hernede. Rigtig mange mennesker var forbi dette julemarked – selv en ortodoks jøde fandt vej herind – det havde jeg alligevel ikke troet.

DSC03484
Den danske bod

DSC03485DSC03488

DSC03489
Min britiske veninde, Peggy, og jeg nyder julemusikken

Sidste lørdag julede vi igen. Vi holdt dansk gudstjeneste, som var rigtig godt besøgt, og efterfølgende bagede vi vafler og klippede julepynt. Det er skønt at være med til at skabe lidt julestemning i et land, hvor det er de færreste, der fejrer jul.

DSC03516DSC03518DSC03524DSC03520

Besøg hjemmefra

I den forgangne uge har jeg haft besøg af mor og far. Det var skønt at have dem her, at kunne vise dem rundt og lade dem møde mennesker, som udgør en stor del af mit ophold her.

Det blev udover sightseeing i Jerusalem både til en tur til Qumran, Ein Gedi, Det Døde Hav og op til Galilæa og Genesaret Sø.

Desuden var de også med til gudstjeneste i Den Danske Kirke – den sidste søndag i kirkeåret.

DSC00986
På Oliebjerget

 

Mor får smagt falaffel
Mor får smagt falafel
DSC01443
I Gravhaven

 

Ved Qumran
Qumran
Ein Gedi
Ein Gedi
Ein Gedi
Ein Gedi
Ein Gedi
Ein Gedi
Badning i Det Døde Hav
Badning i Det Døde Hav
I Bebudelseskirken i Nazaret
I Bebudelseskirken i Nazaret
På besøg i den ældste moske i Nazareth
På besøg i den ældste moske i Nazaret
Kirken i Migdal, Galilæa
Kirken i Migdal, Galilæa
Overnatning ved Genesaret Sø i Tiberias
Overnatning ved Genesaret Sø i Tiberias
Genesaret Sø
Genesaret Sø
Genesaret Sø
Genesaret Sø
Gudstjeneste i Den Danske Kirke - her har vi gang i en børnesang
Gudstjeneste i Den Danske Kirke – her har vi gang i en børnesang

 

Tel Aviv besøg

I forrige weekend tog jeg til Tel Aviv med Emma, dansk volontør i Jerusalem (https://emmapaatur.wordpress.com/), og Marie, studerende sydafrikaner i Jerusalem.

Marie og Emma
Marie og Emma

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi nød varmen og stranden i Tel Aviv og hyggede os bl.a. med de to danske volontører i Tel Aviv, Nanna og Camilla (https://camillaognanna.wordpress.com/).

Camilla, Emma og Nanna
Camilla, Emma og Nanna

DSC03441DSC03418

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nanna og Camilla er kirkevolontører ved Immanuel-kirken i Jaffo. Her er præsten også dansk, men menigheden rummer mange forskellige nationaliteter. Det var rigtig dejligt at være med til gudstjeneste og opleve det fællesskab, der er her i kirken, og det arbejde, som Israelsmissionen er involveret i her.

Immanuel-kirken i Jaffo, Tel Aviv
Immanuel-kirken i Jaffo, Tel Aviv
Immanuel-kirken i Jaffo, Tel Aviv
Immanuel-kirken i Jaffo, Tel Aviv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I anledning af besøg fra kontoret i Danmark, Bodil og Arne, lykkedes det os alle (volontører og missionspiloter) at samles i Tel Aviv lørdag aften. Det var en rigtig dejlig aften!DSC03449a

Jordan-tur

De sidste 3 uger har der ikke været så meget i programmet for den danske kirke i Jerusalem, og det betyder, at der også har været mere luft i min kalender.

Det gav mig anledning til  i en tid, hvor spændingerne mærkes i Jerusalem, at bevæge mig udenfor Israels grænser og tage til Jordan – det mest sikre naboland at besøge i øjeblikket.

Hurtige facts om Jordan:

Navn: Det hashemitiske kongedømme Jordan (siden 1948), Monark: Abdullah II af den hashemitiske slægt, som ser sig selv som efterkommere af profeten Muhammed. Landet blev anerkendt som selvstændig stat i 1946, Jordan kæmpede imod Israel i Seksdageskrigen, men Israel vandt, og Jordan mistede det område, som i dag kaldes Vestbredden. Jordan gør dog stadig krav på dette område.

Jeg tog på tur med Abraham Tours og mødte 9 skønne mennesker fra Norge, England, Sydafrika og USA og vores fantastiske jordanske guide. Vi så en gammel romersk by i Jarash, var forbi hovedstaden Amman, sov i beduin-lejr nær Petra og besøgte et af verdens 7 vidundere, Petra, en kæmpe oldtidsby med grave og  templer i en dal med sandstensklipper omkring. Utrolig smukt! Det var en hel fantastisk tur!

Jarash
Jarash
DSC02797
Jarash
Jarash
Jarash
I Amman - vores bus
I Amman – vores bus
Hygge i beduin-lejren
Hygge i beduin-lejren
Tidlig morgenklatring
Tidlig morgenklatring
Petra
Petra
Petra
Petra
Petra
Petra
Petra
Petra

 

Havnet i en konflikt

Jeg er i den grad havnet midt i en konflikt! En konflikt som jeg over lang tid har forsøgt at forstå, men nu hvor jeg er virkelig tæt på den, har jeg fundet ud af, at jeg aldrig kommer til helt at forstå den, hvilket er til dyb frustration. Det er simpelthen bare blevet for meget… jeg vil gerne finde ud af hvem jeg skal holde med.. min hjerne har med andre ord brug for ro. Det håber jeg på, at den måske kan få med dette forsøg på at beskrive noget af baggrunden for konflikten og den nuværende situation her i Israel/Vestbredden/Palæstina eller hvad jeg nu skal kalde det her område, som jeg befinder mig i!?

(Hvis du gerne bare vil opdateres på hvad der sker i Jerusalem netop nu, så spring følgende over.)

Konflikten handler kort sagt om hvem der har retten til landet – et land som hele tiden har været underlagt forskellige imperier og riger. Så er det israelerne eller er det palæstinenserne, der har retten til landet i dag?

Før staten Israel blev oprettet i 1948 betød det at være palæstinenser blot at man var fra området Palæstina (hvilket dækkede hele nutidens Israel og de israelsk besatte områder, dele af Jordan, Libanon og Syrien). Dvs. man talte både om palæstinensiske jøder og palæstinensiske arabere.

I dag forbinder man dog en palæstinenser med en muslimsk araber, som taler for en palæstinensisk stat, Palæstina. At være palæstinenser er altså blevet lig med at være imod staten Israel (“Israel” = dem som har kæmpet med Gud) og de palæstinensiske jøder, som nu kalder sig selv israelere.

Knesset i Jerusalem - det israelske parlament
Knesset i Jerusalem – det israelske parlament

Dagen efter staten Israels oprettelse blev Israel angrebet af 5 af de arabiske nabolande og der udbrød krig, hvilket resulterede i, at et stort arabisk område blev besat af Jordan. Dette område, som i dag bl.a. kaldes for Vestbredden, blev erobret tilbage af Israel i 1967 under Seksdageskrigen, hvorefter rigtig mange israelere flyttede og stadig flytter ind i bosættelser i dette område, som de mener er deres. Det er palæstinenserne ikke tilfredse med, og derfor har der været flere krige, intifadaer (arabiske opstande) og forsøg på fredsforhandlinger mellem Israel og og PLO  – den palæstinensiske befrielsesfront.

DSC02331
I Ramallah (Vestbreddens fungerende hovedstad) ved Mukataa-komplekset, hovedkvarteret, og Yasser Arafats grav – den store leder af det palæstinensiske selvstyre og formand for PLO

 

 

 

 

 

 

 

 

I 2002 beslutter Israel at bygge en mur mellem Israel og Vestbredden pga. de mange sammenstød mellem israelere og palæstinensere. Denne mur er i dag ca. 500 km lang og man bygger stadig på den. Denne mur er med til at gøre livet meget svært for palæstinenserne på Vestbredden, som har begrænset og besværlig adgang til Israel. Samtidig har muren vist sig at have en positiv effekt i forhold til selvmordsbomber og sammenstød mellem israelere og palæstinensere.

Muren, checkpoint mellem Ramallah og Jerusalem
Muren, checkpoint mellem Ramallah og Jerusalem
DSC02334
En gang at gå igennem fra den ene side af muren til den anden, hvis man vel at mærke får lov til at komme igennem
DSC02710
Billedet her er blot taget et par hundrede meter fra hvor jeg bor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved erobringen af Vestbredden besatte Israel også Østjerusalem, hvor palæstinensere den dag i dag har kontrollen over Tempelpladsen, mens israelere har styring med Grædemuren. Begge steder er hellige for både muslimer og jøder, og ordningen er alle muslimer og jøder ikke tilfredse med.

I dag bliver der stadig forhandlet omkring en to-stats løsning, men der bor nu ca. 250.000 jøder på Vestbredden, hvilket gør det problematisk for palæstinenserne at få igennem.

Der kan siges så meget mere om konflikten! Ovenstående er på ingen måde fyldestgørende i forhold til at forstå, hvad der er på spil – men jeg håber det kan give et lille indblik i, hvad det hele handler om.

De sidste par uger:

– For to uger siden kørte en palæstinenser fra et arabisk kvarter i Østjerusalem sin bil ind i en flok mennesker ved en letbanestation meget tæt på hvor jeg bor. En 3 mdr gammel israelsk pige og en israelsk kvinde blev dræbt og flere andre sårede. Det israelske politi skød og dræbte palæstinenseren. Dette skete to dage efter (og sandsynligvis som følge af) at 9 israelske familier var flyttet ind i det arabiske kvarter, han boede i.

– Jøder på højrefløjen kræver med større og større opmærksomhed at få lov til at bede på Tempelpladsen, som palæstinensere kontrollerer. Af den grund blev den jødiske foregangsmand for denne bevægelse sidste onsdag skudt og er i livsfare. Ham, der skød ham, var fra islamisk jihad og er blevet skudt og dræbt af det israelske politi. De israelske myndigheder lukkede efterfølgende hele Tempelpladsen, hvilket skabte stor frustration hos palæstinenserne.

– Der har været adskillelige episoder med stenkast mod letbanens sporvogne, busser og andre israelske køretøjer, og jeg kan se hvordan sporvognenes ruder er delvist ødelagte.

– Der er igen blevet affyret raketter fra Gazastriben mod Israel

– I går skete det igen – en palæstinenser kører ind i en flok mennesker ved en letbanestation, som jeg altid passerer på vej ned til centrum. Her blev en politimand dræbt og flere andre sårede. Palæstinenseren blev, efter at have steget ud af bilen og angrebet folk med en metalstang, dræbt af det israelske politi.

– I går aftes blev yderligere 3 israelske soldater såret, da et palæstinensisk køretøj ramler ind i dem på Vestbredden, syd for Betlehem.

– Hvad jeg oplevede for blot et par timer siden på en løbetur – optaget et par hundrede meter fra hvor jeg bor. Ved et checkpoint ved muren, som adskiller Vestbredden fra Israel:

______________________________________________________________________

Jeg har mødt rigtig mange mennesker – både israelere og palæstinensere – og lyttet til mange forskellige historier og syn på konflikten. Jeg fandt fornylig denne bøn på kristendom.dk og forsøger at gøre de ord til mine:

Barmhjertige Herre, du som har skabt hele menneskeslægten af ét blod og genløst alle med samme løsesum, lad mig aldrig forhærde mit hjerte mod et eneste menneske. Giv mit hjerte en sådan ømhed og mildhed, at jeg står enhver bi i hans sorger og behov. Lad det sind være i os alle, som var i Herren Jesus,så vi elsker hinanden som brødre og søstre. Nådens, barmhjertighedens og fredens Gud være med os alle.