Besøg hjemmefra

I den forgangne uge har jeg haft besøg af mor og far. Det var skønt at have dem her, at kunne vise dem rundt og lade dem møde mennesker, som udgør en stor del af mit ophold her.

Det blev udover sightseeing i Jerusalem både til en tur til Qumran, Ein Gedi, Det Døde Hav og op til Galilæa og Genesaret Sø.

Desuden var de også med til gudstjeneste i Den Danske Kirke – den sidste søndag i kirkeåret.

DSC00986
På Oliebjerget

 

Mor får smagt falaffel
Mor får smagt falafel
DSC01443
I Gravhaven

 

Ved Qumran
Qumran
Ein Gedi
Ein Gedi
Ein Gedi
Ein Gedi
Ein Gedi
Ein Gedi
Badning i Det Døde Hav
Badning i Det Døde Hav
I Bebudelseskirken i Nazaret
I Bebudelseskirken i Nazaret
På besøg i den ældste moske i Nazareth
På besøg i den ældste moske i Nazaret
Kirken i Migdal, Galilæa
Kirken i Migdal, Galilæa
Overnatning ved Genesaret Sø i Tiberias
Overnatning ved Genesaret Sø i Tiberias
Genesaret Sø
Genesaret Sø
Genesaret Sø
Genesaret Sø
Gudstjeneste i Den Danske Kirke - her har vi gang i en børnesang
Gudstjeneste i Den Danske Kirke – her har vi gang i en børnesang

 

Tel Aviv besøg

I forrige weekend tog jeg til Tel Aviv med Emma, dansk volontør i Jerusalem (https://emmapaatur.wordpress.com/), og Marie, studerende sydafrikaner i Jerusalem.

Marie og Emma
Marie og Emma

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi nød varmen og stranden i Tel Aviv og hyggede os bl.a. med de to danske volontører i Tel Aviv, Nanna og Camilla (https://camillaognanna.wordpress.com/).

Camilla, Emma og Nanna
Camilla, Emma og Nanna

DSC03441DSC03418

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nanna og Camilla er kirkevolontører ved Immanuel-kirken i Jaffo. Her er præsten også dansk, men menigheden rummer mange forskellige nationaliteter. Det var rigtig dejligt at være med til gudstjeneste og opleve det fællesskab, der er her i kirken, og det arbejde, som Israelsmissionen er involveret i her.

Immanuel-kirken i Jaffo, Tel Aviv
Immanuel-kirken i Jaffo, Tel Aviv
Immanuel-kirken i Jaffo, Tel Aviv
Immanuel-kirken i Jaffo, Tel Aviv

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I anledning af besøg fra kontoret i Danmark, Bodil og Arne, lykkedes det os alle (volontører og missionspiloter) at samles i Tel Aviv lørdag aften. Det var en rigtig dejlig aften!DSC03449a

Jordan-tur

De sidste 3 uger har der ikke været så meget i programmet for den danske kirke i Jerusalem, og det betyder, at der også har været mere luft i min kalender.

Det gav mig anledning til  i en tid, hvor spændingerne mærkes i Jerusalem, at bevæge mig udenfor Israels grænser og tage til Jordan – det mest sikre naboland at besøge i øjeblikket.

Hurtige facts om Jordan:

Navn: Det hashemitiske kongedømme Jordan (siden 1948), Monark: Abdullah II af den hashemitiske slægt, som ser sig selv som efterkommere af profeten Muhammed. Landet blev anerkendt som selvstændig stat i 1946, Jordan kæmpede imod Israel i Seksdageskrigen, men Israel vandt, og Jordan mistede det område, som i dag kaldes Vestbredden. Jordan gør dog stadig krav på dette område.

Jeg tog på tur med Abraham Tours og mødte 9 skønne mennesker fra Norge, England, Sydafrika og USA og vores fantastiske jordanske guide. Vi så en gammel romersk by i Jarash, var forbi hovedstaden Amman, sov i beduin-lejr nær Petra og besøgte et af verdens 7 vidundere, Petra, en kæmpe oldtidsby med grave og  templer i en dal med sandstensklipper omkring. Utrolig smukt! Det var en hel fantastisk tur!

Jarash
Jarash
DSC02797
Jarash
Jarash
Jarash
I Amman - vores bus
I Amman – vores bus
Hygge i beduin-lejren
Hygge i beduin-lejren
Tidlig morgenklatring
Tidlig morgenklatring
Petra
Petra
Petra
Petra
Petra
Petra
Petra
Petra

 

Havnet i en konflikt

Jeg er i den grad havnet midt i en konflikt! En konflikt som jeg over lang tid har forsøgt at forstå, men nu hvor jeg er virkelig tæt på den, har jeg fundet ud af, at jeg aldrig kommer til helt at forstå den, hvilket er til dyb frustration. Det er simpelthen bare blevet for meget… jeg vil gerne finde ud af hvem jeg skal holde med.. min hjerne har med andre ord brug for ro. Det håber jeg på, at den måske kan få med dette forsøg på at beskrive noget af baggrunden for konflikten og den nuværende situation her i Israel/Vestbredden/Palæstina eller hvad jeg nu skal kalde det her område, som jeg befinder mig i!?

(Hvis du gerne bare vil opdateres på hvad der sker i Jerusalem netop nu, så spring følgende over.)

Konflikten handler kort sagt om hvem der har retten til landet – et land som hele tiden har været underlagt forskellige imperier og riger. Så er det israelerne eller er det palæstinenserne, der har retten til landet i dag?

Før staten Israel blev oprettet i 1948 betød det at være palæstinenser blot at man var fra området Palæstina (hvilket dækkede hele nutidens Israel og de israelsk besatte områder, dele af Jordan, Libanon og Syrien). Dvs. man talte både om palæstinensiske jøder og palæstinensiske arabere.

I dag forbinder man dog en palæstinenser med en muslimsk araber, som taler for en palæstinensisk stat, Palæstina. At være palæstinenser er altså blevet lig med at være imod staten Israel (“Israel” = dem som har kæmpet med Gud) og de palæstinensiske jøder, som nu kalder sig selv israelere.

Knesset i Jerusalem - det israelske parlament
Knesset i Jerusalem – det israelske parlament

Dagen efter staten Israels oprettelse blev Israel angrebet af 5 af de arabiske nabolande og der udbrød krig, hvilket resulterede i, at et stort arabisk område blev besat af Jordan. Dette område, som i dag bl.a. kaldes for Vestbredden, blev erobret tilbage af Israel i 1967 under Seksdageskrigen, hvorefter rigtig mange israelere flyttede og stadig flytter ind i bosættelser i dette område, som de mener er deres. Det er palæstinenserne ikke tilfredse med, og derfor har der været flere krige, intifadaer (arabiske opstande) og forsøg på fredsforhandlinger mellem Israel og og PLO  – den palæstinensiske befrielsesfront.

DSC02331
I Ramallah (Vestbreddens fungerende hovedstad) ved Mukataa-komplekset, hovedkvarteret, og Yasser Arafats grav – den store leder af det palæstinensiske selvstyre og formand for PLO

 

 

 

 

 

 

 

 

I 2002 beslutter Israel at bygge en mur mellem Israel og Vestbredden pga. de mange sammenstød mellem israelere og palæstinensere. Denne mur er i dag ca. 500 km lang og man bygger stadig på den. Denne mur er med til at gøre livet meget svært for palæstinenserne på Vestbredden, som har begrænset og besværlig adgang til Israel. Samtidig har muren vist sig at have en positiv effekt i forhold til selvmordsbomber og sammenstød mellem israelere og palæstinensere.

Muren, checkpoint mellem Ramallah og Jerusalem
Muren, checkpoint mellem Ramallah og Jerusalem
DSC02334
En gang at gå igennem fra den ene side af muren til den anden, hvis man vel at mærke får lov til at komme igennem
DSC02710
Billedet her er blot taget et par hundrede meter fra hvor jeg bor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved erobringen af Vestbredden besatte Israel også Østjerusalem, hvor palæstinensere den dag i dag har kontrollen over Tempelpladsen, mens israelere har styring med Grædemuren. Begge steder er hellige for både muslimer og jøder, og ordningen er alle muslimer og jøder ikke tilfredse med.

I dag bliver der stadig forhandlet omkring en to-stats løsning, men der bor nu ca. 250.000 jøder på Vestbredden, hvilket gør det problematisk for palæstinenserne at få igennem.

Der kan siges så meget mere om konflikten! Ovenstående er på ingen måde fyldestgørende i forhold til at forstå, hvad der er på spil – men jeg håber det kan give et lille indblik i, hvad det hele handler om.

De sidste par uger:

– For to uger siden kørte en palæstinenser fra et arabisk kvarter i Østjerusalem sin bil ind i en flok mennesker ved en letbanestation meget tæt på hvor jeg bor. En 3 mdr gammel israelsk pige og en israelsk kvinde blev dræbt og flere andre sårede. Det israelske politi skød og dræbte palæstinenseren. Dette skete to dage efter (og sandsynligvis som følge af) at 9 israelske familier var flyttet ind i det arabiske kvarter, han boede i.

– Jøder på højrefløjen kræver med større og større opmærksomhed at få lov til at bede på Tempelpladsen, som palæstinensere kontrollerer. Af den grund blev den jødiske foregangsmand for denne bevægelse sidste onsdag skudt og er i livsfare. Ham, der skød ham, var fra islamisk jihad og er blevet skudt og dræbt af det israelske politi. De israelske myndigheder lukkede efterfølgende hele Tempelpladsen, hvilket skabte stor frustration hos palæstinenserne.

– Der har været adskillelige episoder med stenkast mod letbanens sporvogne, busser og andre israelske køretøjer, og jeg kan se hvordan sporvognenes ruder er delvist ødelagte.

– Der er igen blevet affyret raketter fra Gazastriben mod Israel

– I går skete det igen – en palæstinenser kører ind i en flok mennesker ved en letbanestation, som jeg altid passerer på vej ned til centrum. Her blev en politimand dræbt og flere andre sårede. Palæstinenseren blev, efter at have steget ud af bilen og angrebet folk med en metalstang, dræbt af det israelske politi.

– I går aftes blev yderligere 3 israelske soldater såret, da et palæstinensisk køretøj ramler ind i dem på Vestbredden, syd for Betlehem.

– Hvad jeg oplevede for blot et par timer siden på en løbetur – optaget et par hundrede meter fra hvor jeg bor. Ved et checkpoint ved muren, som adskiller Vestbredden fra Israel:

______________________________________________________________________

Jeg har mødt rigtig mange mennesker – både israelere og palæstinensere – og lyttet til mange forskellige historier og syn på konflikten. Jeg fandt fornylig denne bøn på kristendom.dk og forsøger at gøre de ord til mine:

Barmhjertige Herre, du som har skabt hele menneskeslægten af ét blod og genløst alle med samme løsesum, lad mig aldrig forhærde mit hjerte mod et eneste menneske. Giv mit hjerte en sådan ømhed og mildhed, at jeg står enhver bi i hans sorger og behov. Lad det sind være i os alle, som var i Herren Jesus,så vi elsker hinanden som brødre og søstre. Nådens, barmhjertighedens og fredens Gud være med os alle.