Jeg har i sidste uge hørt to arabiske herrer fortælle om hvordan det er at være kristen som araber i dette land, og jeg vil gerne dele deres historier med jer.
- Musa:
Musa, i dag en ældre herre, voksede op med katolske traditioner og gik i kirke, men kendte, som han selv siger, alligevel ikke til evangeliet. Da han blev 15 år deltog han i en gudstjeneste i en anden kirke og hørte en taler fra USA, som fortalte om, hvordan Jesus har betalt for al synd. Det havde Musa aldrig hørt i den katolske kirke, og han havde heller aldrig selv holdt en bibel i hånden, hvilket han oplevede for første gang i denne kirke. “Gud blev levende for mig – til at tale med.”
Han skiftede kort efter denne oplevelse kirke og blev på den baggrund smidt ud af sin katolske skole! Mange år efter drog han til USA for at læse teologi og vendte derefter tilbage til Israel: “For Gud vil at jeg skal give evangeliet til mit eget folk.”
I dag leder han en evangelisk kirke på Vestbredden, tæt på Betlehem, som han har været med til at starte op for få år siden. Den er imidlertid ikke godkendt som kirke, og derfor er de meget begrænsede i forhold til hvilke ritualer de kan udføre, eks. dåb og bryllup.
Da livet, som Musa siger, er rigtig hårdt for palæstinensere hernede er den største udfordring for kirken, at mange flytter fra landet – til USA, Canada eller Europa. Også for Musa er vilkårene hårde. Han er født i Israel og har derfor tilladelse til at bo på denne side af muren, men da han har valgt at bosætte sig på den “forkerte” side, på Vestbredden, har han alligevel adresse i Israel (og derfor dobbelt husleje!), da regeringen ellers fratager ham mange rettigheder, eks. sygeforsikring.
- Naim:
Naim, endnu en ældre herre, har været med til at starte den første baptistkirke i Betlehem. Han kan fortælle en historie, som stort set er den samme som Musas, bortset fra at han voksede op i et græsk-ortodoks hjem. Faderen var præst, men alligevel kendte Naim ikke til en bibeltro opfattelse af Gud og Guds plan. Men han fandt vej til evangeliet, bad for sin families frelse og oplevede hvordan de også kom til tro på Jesus på samme måde som ham selv.
Som araber havde Det Gamle Testemente ikke været kendt af ham – det var jo jødernes bog, som man ikke har noget med at gøre som arabere. “Men jo mere jeg læste heri, jo mere kærlighed fik jeg til det jødiske folk. Gud tog al hadet til dem fra mig.”
14 gange har hans baptistkirke i Betlehem været udsat for bomber, men “Gud holder kirken kørende!“.
Deres tillid til Gud og deres villighed til at dele evangeliet under de omstændigheder er virkelig fantastisk, inspirerende og udfordrende!
Israel oplevet af Heidi 